Tapas- & vincruise på fjorden

Den 2. august gentager Morsø Turistbureau succesen med gastronomisk forkælelse på Limfjorden.

– Nyd Limfjorden fra vandet når vores turbåd Bertha K lægger fra kaj i Nykøbing kl. 19:00. De næste par timer bruges i hyggeligt selskab med sommelier Else Christensen fra Pedersborg Vin – hun vil fortælle mens der smages på gedigne kvalitetsvine, siger turistchef Bente Kristensen.

Ombord serveres der en velkomstdrink, en hvidvin, ikke mindre end tre forskellige slags rødvine samt en portvin. Til de gode dråber serveres en delikat tapas fra Holmens Slagter.

– Under seancen vil der blive udleveret et smageskema hvor man kan gøre sine egne betragtninger – måske skal yndlingsvinen med hjem? De smagte vine kan nemlig købes når båden er tilbage i Nykøbing Havn, slutter Bente Kristensen.

Foto: Morsø Turistbureau

Forfatter

Related posts

Top