Tak for kampen!

Af Viggo Iversen, Konservative, Thisted Kommune

Tak for kampen!

En lang og intens valgkamp er ved at være slut, det er så op til Thisted Kommunes borgere at “fælde dommen” med det lille kryds.

Jeg glæder mig over vores fine danske demokrati – som vel er verdens bedste af slagsen.

Når man som kandidat kommer rundt i kommunen, giver det rigtig god mening at møde mennesker til valgmøder, på gader, pladser, og stræder – debatter  på de sociale medier og modtagelse feedback på læserbreve.

Alt dette for at oplyse om egen politik, men lige så meget for at blive oplyst om, hvordan Thisteds Kommunes borgere, i deres dagligdag, oplever det lokale demokrati, Thisted Kommunes service og de lokalpolitiske beslutningbeslutningsprocesser.

Der er ingen tvivl om, at det forventes af Thisted Kommunes borgere, at den nye kommunalbestyrelse må gøre sit yderste for, at de næste 4 år – må forløbe på en måde hvor samarbejde, åbenhed og ordentlighed er i højsædet.

Det må påbegyndes allerede i konstitueringsfasen – på valgaftenen/natten!

Tak til alle for en god, ordentlig og fair valgkamp.

Thisted Kommunes borgere fortjener 27 nyvalgte politikere som kender deres ansvar ift. de opgaver der ligger forude.

Husk af bruge din stemme – jeg ønsker alle et godt valg

Forfatter

Related posts

Top