Tage Andersen genopstiller for Venstre på Mors

Venstre Mors skriver:

“Vi er glade for at kunne fortælle, at Tage Andersen fra Nordmors genopstiller til kommunalvalget i november. Med sit smittende engagement, varme humør og ægte kærlighed til øen er Tage klar til endnu en periode”.

Tage er optaget af at skabe gode vilkår for de mindre lokalsamfund og sikre, at øens lokale butikker og fællesskaber har noget at stå imod med. Han er selv aktiv i det frivillige arbejde og ved, hvad der skal til for at få tingene til at fungere lokalt.

Tage udtaler:

“Det giver mig energi og mening at arbejde for de små lokalsamfund, de frivillige fællesskaber og de lokale butikker, der er så vigtige for vores ø. Samtidig vil jeg fortsætte kampen for et sundt og stærkt skolevæsen på Mors – både vores gode folkeskoler og de vildt dygtige friskoler, vi har rundt omkring. Der er fortsat masser at tage fat på, og jeg glæder mig til at gøre en forskel i endnu en periode.”

Kilde og fotos : Venstre Mors

Forfatter
Top