Tag på fossiljagt på Fur

 

“Kom på fossiljagt i det 54 millioner år gamle moler og se om I finder Danekræ eller forstenet fiskebæ.”

Sådan indleder Fur Museum sin seneste pressemeddelelse.

Moleret har et rigt indhold af spændende fossiler og med et minimum af viden og lidt tålmodighed er det muligt at gøre spændende fund. Disse kan fortælle meget om, hvordan verden så ud for 55-54 millioner år siden.

I følgeskab med museets geologer/naturvejledere kan du komme med ud at lede efter fossiler i moleret.

Find dit eget fund af enestående kvalitet. På turen fortælles om et af verdens sjældneste jordlag, moleret. Fossiljagten henvender sig til såvel store som små.

Husk praktisk fodtøj, poser til fund og evt. en gammel smørrebrødskniv.

Børn under 8 år deltager gratis i Fossiljagterne mens det koster 40,- kr. for voksne/unge. Billet kan købes i museumsbutikken.

 

Museet er åbent alle ugens dage kl. 10-17, og i uge 28, 29 og 30 kan man kl. 10.00-11.30 følge geologen rundt i udstillingerne og høre om moler, fossiler, vulkaner og få bedømt egne fund, og man kan opleve vulkanudbrud i museets stenpark kl. 12.

Læs meget mere om sommeraktiviteterne på www.furmuseum.dk

 

Foto : Fossil- & Molermuseet/Museum Mors

 

Forfatter

Related posts

Top