Sygehuset i Nykøbing tættere lukning

Kravene til besparelser på sygehusområdet samt en nyt superhospital i Aalborg får nu både De Konservative, Socialdemokraterne og SF i Regionsrådet til “ikke at udelukke, at de mindste enheder” blandt sygehusene i Region Nordjylland, bliver lukket, når den nye sygehusstruktur skal lægges fast i foråret. De politiske vinde tyder dermed på. at Sygehuset i Nykøbing bliver lukket, skriver Nordjyske.

– Vi må se på strukturen, og det vil sige bygningsmassen. Her det nok de mindste enheder, som falder i øjnene. Men det er nødvendigt at gøre noget, hvis vi i 2016 skal nå en gevinst på 40 millioner kroner, siger De Konservatives Per Larsen til avisen og han bakkes op af Regionsrådsformand Ulla Astmann (A):

– Vi har pålagt os selv, at vi skal finde 10 millioner kroner i 2015, og at vi i 2016 skal nå en besparelse på 40 millioner kroner. Det betyder, at vi kommer til at flytte rundt på nogle opgave, og det kan også være, at vi nogle steder indstiller sygehusaktiviteten, siger hun.

SF´s Lene Linnemann vil ikke ikke forholde sig konkret til, hvor det kan komme på tale at indstille aktiviteter. Men påpeger, at aktiviteterne er meget spredte og at det kommer man til at kigge på.

Forfatter

Related posts

Top