Sygehus Thy/Mors forsømmer patienterne

Patienterne bliver forsømt på Sygehus Thy/Mors. Det mener både patienter og sygeplejersker, efter en sommer, hvor personalet har haft alt for svært ved at følge med.

Nedskæringerne har nået smertegrænsen, mener personalet. Alligevel er der flere besparelser på vej, skriver TV MIDTVEST.

Den sygemeldte sygeplejerske Mette Nørgaard Mikkelsen fra Erslev oplevede at være indlagt i seks døgn, hvor hun kun blev vasket to gange og ikke fik hverken væske nok eller udleveret den ordinerede mad. Ligesom der viste sig at være fejl i hendes patientjournal.

På baggrund af et uanmeldt besøg i løbet af foråret har Arbejdstilsynet udstedt et påbud om stor arbejdsmængde og tidspres på medicinsk afdeling.

Sygehus Thy/Mors står midt i en kæmpe sparerunde og de ansatte frygter, at det kommer til at gå massivt ud over patienterne.

Forfatter

Related posts

Top