Sydmors Børnehus deltager i “Hej, skal vi lære”-kampagne

Hver tredje forælder med børn i alderen 3-10 år efterspørger, at bevægelse og læring kobles tættere sammen i skolen og institutionen.

Derfor skal kampagnen ’Hej skal vi lære?’ give både lærere og pædagoger redskaber og materialer til at tænke læring og bevægelse sammen.
Kampagnen skydes i gang idag med en bevægelsesdag hvor omkring 2500 børn deltager – heriblandt børnene fra Sydmors Børnehus.

Bag kampagnen står Børneulykkesfonden, DGI og bObles og fokus vil være på læring og bevægelse i institutionen og indskolingen.

Børn lærer med hele kroppen
Med den nye bevægelseskampagne modtager de deltagende skoler og institutioner en kampagnepakke med et skum-alfabet med bogstaverne fra A-Å, tilhørende legehæfte mv. Legene er udviklet af børnefysioterapeut Louise Hærvig, der er tilknyttet bObles.
– Børns nysgerrighed og trang til at lære skal gerne stimuleres og udfordres, så det matcher deres behov og niveau. Når børn får mulighed for at lege læring ind, giver det så fin næring til alt dét, kroppen kan og skal. Derfor ønsker vi med kampagnepakken at skabe et univers, der faciliterer den dejlige bevægelses- og indlæringsglæde. Kroppen bliver en aktiv medspiller, og det er så godt for læringsprocessen,” fortæller Louise Hærvig
Forfatter

Related posts

Top