Svend Rughave skifter til Skjern Håndbold

Han har flest redninger af alle keepere i denne sæson i Bambuni Herreligaen, og til sommer skal han forsøge at gøre kunsten efter i Skjern-målet.

24-årige Svend Rughave, der i de seneste sæsoner har stået for Mors-Thy, vender til sommer hjem til Skjern Håndbold på en treårig kontrakt.

– Det har længe været et stort ønske for mig at komme tilbage. Jeg var meget ung, da jeg var her sidst, men jeg har siden fået masser af erfaring og spilletid på højt niveau, siden jeg forlod klubben i 2021. Skjern Håndbold er en storklub i Danmark, som kontinuerligt har spillet med i DM-semifinalerne de sidste mange år, og det er der, jeg gerne vil være, siger Svend Rughave til klubbens hjemmeside.

Han er samtidig bevidst om, at han overtager pladsen efter en markant profil.

– Jeg ved godt, at det er store sko, der skal udfyldes, når Christoffer Bonde forlader. Men jeg tror fuldt og fast på, at jeg kan løfte opgaven og bidrage til klubbens ambitioner, siger Rughave.

Sportschef Thomas Klitgaard glæder sig over, at den to meter høje keeper vender tilbage til klubben.

– Svend har gennem de seneste sæsoner udviklet sig til en virkelig stabil målmand. Selvom han kun er 24 år, har han allerede stor erfaring fra mange sæsoner i ligaen. Vi har store forventninger til Rughave, og glæder os over, at han i de kommende tre sæsoner skal vogte målet for os, siger sportschef Thomas Klitgaard.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Lokale Q8-stationer kan få ny ejer

Det gælder blandt andet stationer i Hanstholm, Hurup Thy, Thisted, på Thyholm, i Nykøbing Mors, Struer og Lemvig.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.