76-årige Svend Erik Svith fra Struer fandt først ud af, at hans blodtryk var for højt, da det blev målt ved et rutinetjek hos lægen. I dag er blodtrykket reguleret på plads, og størstedelen af medicinen er lagt på hylden.
Forhøjet blodtryk kaldes ofte ”den stille dræber”. Ikke fordi det altid giver symptomer, men fordi det ofte gør det modsatte. Mange mærker intet, før kroppen har været overbelastet i årevis.
Svend Erik Svith følte sig da heller ikke syg, da hans læge ved et rutinemæssigt helbredstjek konstaterede, at blodtrykket lå for højt.
– Jeg tror ikke, man kan mærke, at man har forhøjet blodtryk, siger Svend Erik.
Og noget tyder på, at han har ret.
Vigtigt at tage alvorligt
Ifølge Hjerteforeningen lever op mod 1,5 millioner danskere mellem 30 og 79 år med forhøjet blodtryk. Omkring 44 procent er ikke diagnosticeret – netop fordi tilstanden ofte ikke giver tydelige symptomer.
Det gør forhøjet blodtryk særligt risikabelt, forklarer akupunktør Hans Erik Foldberg fra Roslev, der gennem mere end 30 år har arbejdet med blandt andet kredsløbsrelaterede problemstillinger:
– Forhøjet blodtryk belaster hjerte, nyrer og kredsløb over tid og øger risikoen for blandt andet blodpropper og hjertekarsygdomme. Derfor er det vigtigt at tage det alvorligt – også selvom man ikke mærker noget, siger han.
Ifølge Hans Erik Foldberg er forhøjet blodtryk i mange tilfælde et tegn på, at kroppen gennem længere tid har været overbelastet – fysisk, mentalt eller begge dele.
– Kroppen har en stor evne til at kompensere, når vi presser os selv. Et forhøjet blodtryk kan derfor være et udtryk for, at organismen har kørt i et for højt gear over længere tid, forklarer han.
En væsentlig begrænsning
Derfor er medicinsk behandling af forhøjet blodtryk både vigtig og nødvendig, fordi den reducerer risikoen for alvorlige følgeskader. Samtidig peger han på en væsentlig begrænsning:
– Blodtrykssænkende medicin er effektiv til at få trykket ned, men den forklarer og behandler ikke årsagen til, hvorfor blodtrykket blev forhøjet i første omgang. Den bagvedliggende overbelastning i organismen kan stadig være til stede, forklarer han.
For mange patienter med forhøjet blodtryk betyder det, at medicinsk behandling bliver en varig del af hverdagen. I nogle tilfælde kan et øget fokus på kroppens samlede belastning, restitution og kredsløbets funktion dog give anledning til nye perspektiver på det samlede forløb – altid i samspil med egen læge.
For Svend Erik Svith har et sådant forløb betydet, at han i dag kun tager vanddrivende medicin i forhold til sit blodtryk.
– Hvordan og hvorfor det udvikler sig, vil dog altid være individuelt og afhænge af den enkeltes samlede situation, slår Hans Erik Foldberg fast.
Livskvaliteten er øget
At Svend Erik Svith ikke længere har behov for andet blodtrykssænkende medicin end det vanddrivende, har øget hans livskvalitet, fortæller han selv:
– Hver gang du får en pille, så slider det på kroppen. Det er jo ikke sådan et naturmiddel, der bare bliver stoppet ind. Det er stærke medikamenter. Derfor er det jo super at kunne sige: “Det var dét. Så skal kroppen ikke arbejde med dét mere”. Det giver noget ro, fortæller han.
Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag i den vestlige verden, hvor forhøjet blodtryk er én af de mest udbredte og veldokumenterede risikofaktorer.
Svend Erik Svith er i øjeblikket aktuel som gæst i to afsnit af Hans Erik Foldbergs videopodcast Det Fantastiske Menneske. Det første afsnit er allerede udkommet på YouTube og Spotify, mens det andet udgives torsdag den 12. februar.
