SVANEN stævner ud med årets sommerkoncerter

Årets sommerkoncerter med det gode skib SVANEN, begynder i dag, når Lars Kristensen, violinisten fra Thissinghus og hans sommergæst, den irske guitarist Sean Whelan, påmønstrer skibet i Sillerslev Havn.

Denne koncert efterfølges af svingende og danseglad jazz med Hot Stompers fra Skive torsdag 31. juli samme sted.

Næste stop er Nykøbing – og det bliver Nykøbing næste gang !
Herefter bugseres SVANEN til Nykøbing, hvor Iben Barnwell og de muntre musikanter i kvindeorkestret SIRENA spiller op til viser, sange og spillemandsmusik torsdag 14. august.

Kulturmødet, Limfjordsteatret og JENLE er også indbudt til at komme med indslag på denne folkelige og nordiske aften.

Torsdag 28. august viser Shanti Lfe fra Thisted nogle af sine smukke billeder af fugle og andre dyr i naturen på skærmen og spiller samtidig meditativ og improviserende “fuglemusik” sammen med Bo Thomassen.

I Skive Havn varmer Skive Swing Trio torsdag 11. sep. op til årets Træskibssejlads med traditionel jazz på dørken …

– og sæsonen afsluttes torsdag 25. sep. med fortælleaften, hvor Alice fra Mors og Helge Weis fra Hjerl Hede skryder, samt – traditionen tro! – ilddans med Thomas Naturvejleder!

Sommerkoncerterne på SVANEN arrangeres i år for 3. gang for Skive & Morsø Kommuner af Iben & Michael Barnwell.

Billetter á 75 kr. kan købes på båden, hvor der også sælges kaffe/ the, kage, frugt, vin og håndbrygget Staarup øl.

www.sommerkoncerter.dk

Forfatter

Related posts

Top