Rehabiliteringstilbuddet Surfgaarden i Stagstrup i Thy har fået et påbud fra Arbejdstilsynet efter en episode i december, hvor en medarbejder blev truet af en beboer.
Ifølge TV Midtvest beskriver Arbejdstilsynet hændelsen som vold i arbejdstiden. Forstander Anders Petersen siger til TV Midtvest:
– Der blev ikke slået. Der blev truet, og medarbejderen har helt klart følt, at det var enormt ubehageligt.
Påbuddet skyldes, at beredskabsplanen ikke tydeligt beskrev, hvor ansatte kunne søge hen i en farlig situation. Planen er nu rettet, og der er indført nye tiltag for at styrke sikkerheden.
Foto : Pierre Bamin, Unslash








