Sammen er vi bedst. Det slogan burger man på Mors, og på Sydvestmors bliver det ikke kun ved snakken.
Med samarbejdet Landsbyen de 7 sogne har man taget udfordringen for landsbyerne op i fællesskab. Det er en erkendelse af at man kan mere, når man løfter i flok i stedet for at konkurrere om tilflyttere og udvikling.
“Natur, kultur og sammenhold, der kun bliver bedre i modvind. Sammen har vi det hele – sammen er vi Superlandsbyen på MORS” står der på samarbejdets hjemmeside www.superlandsbyen.dk
Det er helt i tråd med anbefalingen fra professor Pia Heike Johansen fra Center for Landdistriktsforskning ved Syddansk Universitet.
Hun peger netop på, at landsbyerne skal samarbejde om at tiltrække flere nye borgere.