Super start for nyt handelsnetværk i Thisted

Det nye netværksforløb for handlende i Thisted, der blandt andet har til formål at tage kampen op imod handlende på internettet, er kommet godt fra start.

Det var 55 friske og veloplagte indehavere og butikschefer, der i tirsdags mødtes til startskuddet på den række af spændende netværksmøder, Thisted Handels- og Industriforening har planlagt for 2017.

– Vi vil sætte fokus på byens styrker og udviklingspotentiale – og sætte fokus på styrken i fællesskabet. Vores mål er at skabe endnu mere byliv – og fællesskab – sammen, fortæller citymedarbejder Hanne Stüker om formålet med møderne.

Hentede input udefra
Til at hjælpe deltagerne godt igennem den proces, har Thisted Handels- og Industriforening allieret sig med Mikkel Pii fra RCC og til dette første møde var der også besøg af Anna fra tøjbutikken Anna & Søs i Odder, der blandt meget andet sælger 1100 billetter til et imponerende modeshow – på under 30 minutter.

Hun gav et foredrag med masser af energi, ideer og inspiration og høstede stor anerkendelse og klapsalver.

Der var plads til både grin, selvransagelse, dialog, inspiration, samvær – og tapas og bobler i det fre timer lange program.

Stemningen var skøn og alle glæder sig til at være sammen igen og komme videre med netværksforløbet efter sommer, hvor der er netværksmøde igen den 7. september – denne gang som fyraftensmøde.

Foto : Jens Kristian Vangsgaard, Fotografen Thisted.

Følges op af morgenmøder
Derefter følger en række mindre morgenmøder med et koncept udviklet til Thisted.

– Med “Tour de shop” som vi har døbt disse møder, håber vi, at alle kommer til at kende hinanden og hinandens virksomheder lige lidt bedre, så vi blandt andet kan hjælpe hinanden – og ikke mindst bedre henvise kunderne til de rette butikker i vores by, fortæller Hanne Stüker.

Årets netværksmøder afslutter med endnu et spændende fyraftensmøde den 15. november.

Har man lyst til at være med, skal man blot kontakte Thisted Handels- & Industriforening.

 

Forfatter

Related posts

Top