Sundhedsstyrelsen på vej med lempelser til skolerne

Der kan snart være nyt på vej til skolerne om, hvordan de skal forholde sig til coronavirus i starten af det nye skoleår.

Det skriver Politiken.

Sundhedsstyrelsen barsler med coronalempelser for skolerne og håber på at have dem klar til næste uge.

Fra politisk side er der blevet rejst kritik af, at der få dage inden skolestart endnu ikke er kommet nye retningslinjer for skolerne.

De gældende retningslinjer er fra 5. februar. Af dem fremgår det, at hvis et barn i en klasse er smittet, så er alle elever i klassen per automatik nære kontakter og skal sendes hjem til test og isolation.

Og netop her åbner Sundhedsstyrelsen for, at man måske kan lempe på retningslinjerne.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at der først nu er fagligt grundlag for, at man kan lempe retningslinjerne. Det skyldes, at vaccination af børn mellem 12 til 15 år er kommet ordentligt i gang, da mange i løbet af de sidste par uger har bestilt tid.

Der er knap 700.000 elever i grundskolen, der bliver påvirket af Sundhedsstyrelsens retningslinjer.

/ritzau/

LÆS OGSÅ:

Skoler mangler retningslinjer for coronasmitte inden skolestart

 

Forfatter

Related posts

Top