Sundhed.dk advarer om svindelsms’er med links til falsk hjemmeside

Der florerer i øjeblikket svindelsms’er med sundhed.dk’s navn og logo. Slet mistænkelige beskeder, lyder det.

Mange borgere oplever i øjeblikket at få tilsendt sms’er med et link til en falsk hjemmeside, der bruger sundhed.dk’s logo og adresse.

Her opfordres borgerne til at forny deres sundhedskort og indtaste personoplysninger.

Det får sundhed.dk til i en pressemeddelelse at minde om, at sundhed.dk aldrig beder om at få udleveret personlige oplysninger via sms eller mail.

– Så hvis man bliver bedt om det, er det svindel, lyder det.

Skal man tilgå sundhedsplatformen, som staten, regionerne og kommunerne står bag, skal man bruge den officielle adresse, som er www.sundhed.dk.

Sundhed.dk råder til at slette sms’er eller mails, der virker mistænkelige.

– Det er et velkendt problem, at kriminelle misbruger sundhed.dk’s navn. I dette tilfælde er omfanget dog større end normalt, fordi hjemmesiden både bruger logo og adresse, lyder det fra sundhedsplatformen.

Er uheldet ude, og man har videregivet sine oplysninger, skal man spærre sit betalingskort eller MitID og kontakte sin bank.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Konservative afviser skattestigning i Morsø Kommune i 2027

Det fastslår Keld Kortegaard (C), som peger på flere konsekvenser ved en skattestigning.
2 min read
Mors, Regionalt, Thy, Topnyheder

Dorte Pedersen samler Mors i protest mod lukningen af N8

"Vi giver ikke op, for N8 betyder noget – for patienter, pårørende, familier, medarbejdere og hele vores lokalområde."
2 min read
Mors, Topnyheder

BUPL : Mors kan ikke spare sig til kvalitet

Mette Pedersen fra BUPL advarer mod besparelser i Morsø Kommune og understreger, at pædagogisk kvalitet og faglighed ikke kan spares væk uden konsekvenser.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.