Styrelse advarer gravide mod ingefær

Gravide kvinder er ofte blevet rådet til at afhjælpe morgenkvalmen med ingefær. Men nu vender Fødevaretyrelsen på en tallerken og advarer gravide mod et for stort indtag af ingefær.

Nye undersøgelser tyder nemlig på, at et stort indtag af ingefær hos gravide kan øge risikoen for abort.

Det oplyser Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse på baggrund af en ny vurdering, som DTU Fødevareinstituttet har foretaget for styrelsen.

Her tyder rotteforsøg på, at et stort indtag af ingefær kan øge risikoen for abort. Undersøgelsen viser ikke, hvilke indholdsstoffer det er i ingefær, der øger risikoen.

Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at gravide ikke indtager ingefærshots eller kosttilskud med ingefær.

Forfatter

Related posts

Top