Strid vestenvind skaber jubel i Nørre Vorupør

Den kraftige blæst fra vest vækker begejstring i Nørre Vorupør, hvor den internationale kitesurfing-konkurrence Red Bull King of the Air Qualifier Cold Hawaii i dag finder sted.

Ifølge DR.dk har middelvinde på over 20 sekundmeter og vindstød af næsten orkanstyrke sat scenen for et spektakulært show.

– Vi er ekstremt glade. Vi har de verdensklasseforhold, som vi har ledt efter de sidste fem uger, siger eventansvarlig for Cold Hawaii Games, Kristian Kjøller, til DR.

Konkurrencen begyndte klokken ni, og allerede fra start fløj deltagerne op mod 20 meter over havet.

– Det kan ikke blive vildt nok for os. Når de andre går hjem, så starter vi, siger Kjøller.

Han forventer op mod 1.500 tilskuere på molen i Nørre Vorupør midt i det frådende Vesterhav.

Selvom bølgerne slår hårdt, er sikkerheden i top, forsikrer arrangørerne.

– Vi har otte livreddere og en ambulance klar, så der kommer ikke til at ske noget, siger Kristian Kjøller.

Finalerne i kitesurfing-konkurrencen forventes afviklet omkring klokken 15.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Tak for tilliden og et farvel til kommunalpolitikken

Ellen Philipsen Dahl siger farvel og opfordrer til at stemme på Venstres Anette Jensen.
3 min read
Thy, Topnyheder

Unge thyboer drømmer om hverdagsnatur og bedre forbindelser

Foreløbig 250 thyboer i alderen 18 til 45 år har op til kommunalvalget delt deres drømme for Thy.
3 min read
Regionalt, Topnyheder

Statsministeren varsler opgør med voldelige skoleelever

Mette Frederiksen (S) vil give skoleledere mulighed for at smide voldelige elever fra 7., 8. og 9. klasse ud.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.