Stort internationalt MTB-løb skal afvikles på Mors

I weekenden den 14.-15. april vil der blive afviklet et stort mountainbike-løb i Legind Bjerge på Mors.

Morsø Cykelklub har netop få tilsagn om støtte på 25.000 kroner fra økonomiudvalget til afvikling af første afdeling af den såkaldte SRAM-liga, der er mountainbikernes superliga.

SRAM-ligaen har internationalt format, idet der køres om point til verdensranglisten.

Morsø Cykelklub forventer, at i omegnen af 400 deltagere dukker op – heraf op mod 50 internationale ryttere:

–  Forberedelserne til dette kæmpe arrangement er godt i gang og der bliver brug for rigtig mange hjælpere, ca. 130-140 personer før, under og efter løbet, skriver Morsø Cykelklub på Facebook.

Morsø Cykelklub har ikke tidligere modtaget tilskud fra Økonomiudvalgets tilskudskonto, men har tidligere modtaget godt 40.000 kroner fra Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets udviklingspulje til anlæg af Mountainbike-stier i Legind Bjerge.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top