Storebror tæskede løs på bevidstløs lillebror

En 60-årig mand er blevet idømt 7 måneders ubetinget fængsel, for kort før jul sidste år at have overfaldet sin egen 53-årige lillebror.

De to brødre havde drukket tæt på en adresse i Bedsted, da de pludselig kom op at skændes. Uenighederne udviklede sig herefter til decideret håndgemæng.

Nordjyske skriver, at den 60-årige ifølge anklageskriftet skulle have tildelt sin lillebror flere knytnæveslag i ansigt med en sådan kraft, at lillebroderen faldt bevidstløs om på gulvet. Det fik dog ikke den 60-årig til at stoppe med at slå løs på sin forsvarsløse lillebror, som foruden flere sår og blødninger endte med at pådrage sig et kraniebrud.

I retten var den 60-årige, som ikke tidligere er dømt for lignende kriminalitet, tiltalt for at have udført et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter.

Om den 53-årige lillebror får varige mén efter overfaldet vides endnu ikke.

LÆS OGSÅ:

Storebror sigtet for vold mod sin lillebror

 

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top