Store knaster i mink-forhandlinger

Partierne på Christiansborg forhandler lige nu om en aftale om kompensation til minkerhvervet, men ifølge Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen er der store problemer med at blive enige om en aftale.

– Status er, at vi sidder på Christiansborg, og de her forhandlinger er – for at sige det mildt – vanskelige, siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at regeringen er klar til at give “fuld og hel” erstatning, men at man ved at følge Venstres ønske ville risikere, at minkavlere skulle betale penge tilbage.

– Det er regeringens holdning, at alle minkavlere skal have fuld og hel erstatning for deres minkfarm. Det vil sige, at de skal have erstatning for den værdi, deres farm har.

– Hvis man forsøger at lægge ekstra penge oveni det, så risikerer man, at det bliver ulovlig statsstøtte. Det vil sige, at de penge ville man skulle kræve tilbagebetalt ude hos minkavlerne. De skal have den fulde og hele erstatning, men de skal ikke betale penge tilbage, fordi noget er ulovlig statsstøtte.

Simon Kollerup. Foto: Erhvervsministeriet

Derfor er det ved at blive undersøge, hvad der kan lade sig gøre inden for rammerne af EU’s regler.

Venstre’s lokalvalgte erhvervsordfører, Torsten Schack Pedersen, som sammen med Jakob Ellemann-Jensen, Kim Valentin og Troels Lund Poulsen, har været med i forhandlingerne siden i mandags:

– Det her er en helt ekstrem situation. Vi har ikke i nyere Danmarkshistorie oplevet, at et helt erhverv er blevet lukket ned. Og derfor er det jo ikke bare at trække en standardformular op af skuffen. Det her er en helt ekstrem situation, og for Venstre er det afgørende, at der bliver landet en ordentlig aftale, som sikrer en hel erstatning og sikrer, at det erhverv, som regeringen har lukket ned, kommer ud af det her på en ordentlig måde, siger Torsten Schack Pedersen til TV Midtvest.

LÆS OGSÅ:

Lovforslag: Nordjyske minkavlere skal have mindre i erstatning

Foto: Anders Hviid

Forfatter

Related posts

Top