Store forskelle i prisen på kørekort

At det koster penge at tage et kørekort kommer næppe som en overraskelse for de fleste.

Det der måske kan overraske er, at der er store forskelle på den samlede pris alt afhængig hvor man tager sit kørekort.

I Thisted Kommune koster det i gennemsnit 13.040 kr. for lovpakken, mens man på Mors må punge ud med noget mere; nemlig 14.450 kroner. Det viser en ny opgørelse fra prisportalen ShopAlike.dk.

I Struer Kommune koster det lille lyserøde kort i plastik i gennemsnit 14.400 kroner mens gennemsnitsprisen i Lemvig Kommune er 13.600.

Undersøgelsen viser også at gennemsnitsprisen for lovpakken over hele landet, ligger på 12.956 kr.

Pris og kvalitet hænger sammen
Keld Kortegaard været kørelærer på Mors i mere end fire årtier. Han vedkender, at hans pris er i den dyre ende, men:

– Pris og kvalitet hænger sammen. Vi kan se, at vi har markant lavere dumpeprocent end i de store byer, også i teoriundervisningen. Det er præcis den samme prøve. Det kan altså kun være fordi, at vores elever er bedre forberedt end dem i eksempelvis Aarhus, siger han til TV Midtvest.

Kilde: ShopAlike.dk

Arkivfoto: Keld’s Køreskole, Mors

Forfatter

Related posts

Top