Stor virksomhed fyrer 50 medarbejdere

Virksomheden Cheminova ved Harboøre fyrer 10% af sine godt 500 medarbejdere.

I alt 50 medarbejdere inden for både produktion, kvalitet og administration vil blive berørt. Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse i følge TV MidtVest.

– Vi har efter en analyse identificeret, hvordan vi kan strømline og drive produktionen på en mere omkostningseffektiv måde uden at gå på kompromis med sikkerhed og kvalitet. Målet er at sikre, at fabrikken er konkurrencedygtig – nu og mange år frem, siger Fabrikschef Jakob Kyllesbech.

Ifølge fabrikschefen er det nødvendigt at fyre medarbejderne for at sikre fabrikkens fremtid, da den er udfordret på driftsomkostningerne, som fabrikken er nødt til at nedbringe.

Cheminova blev i 2015 opkøbt af den amerikanske virksomhed FMC Corporation. Siden er der blevet fyret medarbejdere på fabrikken på Rønland af flere omgange.

Forfatter

Related posts

Top