Stor stigning i antal flytninger på Mors

2020 var et rekordår hvad angår danskere, der flyttede. Hele 928.029 personer skiftede adresse sidste år, hvilket er det højeste antal i løbet af de seneste 40 år.

Det er samtidig over 35.000 flere end i 2019, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Home har trukket.

Home har også set nærmere på, hvor i landet flest har kørt med flyttekasser sidste år. På den liste lander Morsø Kommune i top 20.

– Flest flytter inden for kommunen, altså fra én adresse til en anden i samme kommune. Men der er også mange flytninger ud af og ind i kommunen, fordi folk får job, uddannelse, flytter sammen med nogen, vender tilbage til hjemstavnen eller søger noget andet end den nuværende kommune kan tilbyde, siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home, om de generelle tendenser og årsager i forbindelse med flytninger over hele landet.

Sidste år blev der registreret 3713 flytninger på Mors – altså antal personer, der skiftede adresse. Det er en stigning på 8,3% i forhold til året før.

Kilde: Danmarks Statistik

Foto: Palle Peter Skov/Home

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top