Støtteforening skal styrke Tingstrup Skole

Som den første folkeskole i Thy, har Tingstrup Skole i Thisted fået en støtteforening, hvis formål blandt andet er at skabe ekstra økonomi til det, der ligger udenfor skolens budget. Det kan være etablering af en legeplads, der kan bruges udenfor skolens åbningstid, rejser for eleverne mv.

Ifølge Thisted Dagblad er det tanken, at de økonomiske midler skal komme fra frivillige medlemskontingenter men også sponsorer mv. Eleverne eller klasser skal så søge støtteforeningen om midler til konkrete projekter.

Støtteforeningen vil med andre ord lave nogle af de ting, som skolebestyrelsen blandt andet på grund af lovgivningen, kan være afskåret fra at gøre.

Skolebestyrelsen er repræsenteret i den nye støtteforening, der allerede er trukket i arbejdstøjet.

Forfatter

Related posts

Top