Støjberg: Bilist forsøgte at presse min bil ud i autoværn

En bilist i en grå kassevogn forsøgte onsdag at presse Inger Støjbergs bil ud i autoværnet på motorvejen ved Ringsted, fortæller Danmarksdemokraternes formand.

– Det var min unge assistent, der kørte bilen. Hun fortjener simpelthen ikke at skulle ud i den slags situationer. Desuden kan den slags rive andre uskyldige bilister med sig. Det er så vanvittigt farligt, skriver Støjberg på Facebook.

Ifølge Støjberg skete episoden, da hendes bil overhalede en lastbil. Kassevognen lagde sig på siden af bilen, mens en passager rakte en fuckfinger.

– Det virker, som om de vil hurtigt frem, men da de opdager, at det er mig, presser de os ud, siger hun til Ritzau.

Hun fik ikke noteret nummerpladen, men har politianmeldt hændelsen til Midt- og Vestsjællands Politi.

Støjberg skriver, at der sad “to indvandrermænd” i kassevognen.

– Man må vel godt skrive, hvem det er, uddyber hun.

Politikeren har tidligere oplevet lignende. Tidligere i år blev en chauffør idømt ti dagbøder og kørselsforbud i en lignende sag. Også passageren i den sag blev dømt for at have givet Støjberg en fuckfinger. Den sag er ikke tidligere blevet omtalt i medierne, tilføjer hun.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.