Steinfath skuffede men kan stadig vinde VM-titel

Den fire-dobbelte verdensmester, Casper Steinfath fra Klitmøller, var blandt favoritterne til verdensmestertitlen i det tekniske ræs ved det igangværende Stand Up Paddle-VM der afvikles i Kina – en titel, som han har vundet tre gange siden 2013.

Men i den hektiske start, hvor surferne løber med brættet i hånden og kaster sig ned i vandet, fik han padlen bag sig og faldt af brættet på det mest kritiske tidspunktet i løbet.

Steinfath fik aldrig lukket hullet til toppen og endte langt væk fra medaljerne.

Steinfath forsvarer VM-titel fredag
Nu ser han og resten af landsholdet frem til weekenden, hvor 200 meter sprint, den lange distance på 18 kilometer og nations-stafetten venter. De danske surfere vandt medaljer i alle tre discipliner ved VM i Danmark sidste år.

Casper Steinfath ser også frem til fredagens sprint som forsvarende mester på distancen fra VM i København sidste år.

– Det ramte mig psykisk hårdt, at jeg ikke præsterer godt nok i dag (onsdag, red.). Men det må jeg ryste af mig, for VM er ikke slut for mig endnu. Jeg har sprinten på fredag. Den her oplevelse gør mig endnu mere sulten for at vinde sprinten, siger Casper Steinfath.

Foto: Noa Stender

LÆS OGSÅ:

16-årige Caroline fra Thisted vinder VM-bronze

Forfatter

Related posts

Top