Stafet For Livet aflyses nu også i Thisted

Igår kunne vi her på siden berette, at Stafet For Livet på Mors i midten af juni blev aflyst.

Nu oplyser styregruppen bag stafetten i Thisted, at man også har valgt at aflyse årets stafet i starten af juni. Årsagen til aflysningen sker i lyset af risikoen for coronavirus, og dermed af hensyn til de deltagende.

– Vi har truffet beslutningen om at aflyse stafetten i år for at beskytte alle deltagere og frivillige mod en mulig risiko for smitte, fortæller formand Lejf Brogaard.

Stafet For Livet i Thisted har de senere år haft deltagelse af godt 1.000 personer samt et tilsvarende antal gæster.

– Stafet For Livet Thisted afvikles igen d. 29. og 30. maj 2021, hvor vi håber I igen vil bakke op om arrangementet, så vi alle kan være med til at fejre livet, mindes dem vi har mistet og give håb og støtte til alle, der er ramt af kræft, slutter Lejf Brogaard.

LÆS OGSÅ:

Corona-virus spænder ben for Stafet for Livet

 

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top