Stærkt comeback af Vingegaard – tilfreds med dagens etape

Godt nok tabte Jonas Vingegaard igen til Tadej Pogacar på fredagens bjergenkeltstart i Tour de France, men han følte sig langt bedre kørende end dagen før på Hautacam.

Danskeren var da også markant bedre end alle andre end Pogacar og føler, at tidskørslen er en slags oprejsning.

– Det er det helt klart. I går (torsdag, red.) var en forfærdelig dag for mig og holdet. Vi ved ikke, hvad der skete, men jeg gik helt ned på sidste stigning og var slet ikke på mit normale niveau.

– Derfor var det dejligt, at jeg kom tilbage på den måde, siger Jonas Vingegaard.

Den 10,9 kilometer lange enkeltstart havde mål på flyvepladsen i Peyragudes, og især det sidste stykke af stigningen var meget stejlt.

Men Vingegaard fordelte sine kræfter godt og kronede en god præstation med at overhale enkeltstartsverdensmester Remco Evenepoel, der var startet to minutter før.

– Benene var rigtig, rigtig, rigtig gode, og jeg kan være stolt over min præstation. Jeg kunne ikke gøre det meget bedre. At komme tilbage på den måde efter i går er sindssygt fedt, siger Jonas Vingegaard.

I det samlede regnskab er han nu mere end fire minutter efter Tadej Pogacar, men udbyggede samtidig forspringet til Evenepoel på tredjepladsen til 3 minutter og 17 sekunder.

/ritzau/

Foto : Team Visma Lease a Bike

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingesagen : Der kan have været misforståelser

Miljøminister Maria Reumert Gjerding fra SF udtaler sig nu for første gang om Vildsund Blue, efter virksomheden i flere uger har krævet et opgør med EU-regler, som gør, at virksomheden skal sortere al sin fangst ned til mindste detalje.
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Kollerup: Vilsund Blue kan nu starte op igen

Efter flere møder og direkte dialog med miljøministeren, myndighederne og andre politikere er det en tilfreds Simon Kollerup, der i dag kan være med til at præsentere en løsning på muslingesagen.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Ny marketingchef skal videreføre Sparekassen Thys lokale engagement

Rinse Meijer er tiltrådt som ny marketingchef i Sparekassen Thy. Med ansvaret for markedsføring skal han være med til at løfte sparekassens digitale udvikling og bringe nye teknologier endnu mere i spil.
3 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.