Stærk indsats af beredskabet i Nordvestjylland ovenpå snestormen

Der har i den grad været gang i sne og fygning i nattens løb i forbindelse med det snevejr, der har ramt Thy og Mors. 

De lokale sneberedskaber har været i fuld sving, og her dagen derpå er de fleste veje ryddet, men opfordringen er, at du stadig skal være forsigtig, når du bevæger dig ud. 

Indsatsen fra beredskaberne afføder ros fra Torsten Schack Pedersen, MF og Minister for Samfundssikkerhed og Beredskab.

– Der har været en god koordinering i de lokale beredskabsstabe frem mod snestormen.  Godt arbejde af beredskabet til gavn for borgerne, siger ministeren til LimfjordUpdate.dk og fortsætter:

– Der er en kold tid generelt i hele landet her fra årets start med store udfordringer i trafikken til følge. De lokale beredskaber mange steder har været i aktion i dagevis, og når det står særligt slemt til, står Beredskabsstyrelsen klar til at hjælpe. De lokale beredskabsstabe har siden den første sne ankom til landet været i gang, og Den Nationale Operative Stab har ligeledes fulgt situationen tæt, påpeger ministeren.

– Vejrudsigten siger, at der er mere i vente de kommende dage, så kør forsigtigt derude, lyder opfordringen fra Torsten Schack Pedersen.

Det er stadig glat mange steder i landet, og i den forbindelse anbefaler myndighederne bl.a., at du:
– Orienterer dig om den aktuelle trafiksituation, inden du kører ud 
– Fjerner sne og is fra ruder og lygter – og sne eller is fra taget 
– Altid har overtøj med i bilen samt opladt telefon, tæppe, skovl og proviant. 

Foto : Per Bille

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.