Spritbilist udvist efter trafikdrab på Mors

En 39-årig mand med polsk statsborgerskab er ved Retten i Holstebro blevet idømt to års fængsel og udvisning af landet for at have kørt to personer ihjel ved en voldsom trafikulykke på Mors 10. juni.

Den dømte havde en promille på 1,88, og kørte mindst 123 kilometer i timen på en strækning, hvor fartgrænsen er 80 kilometer i timen. Vidner har forklaret, at han foretog en særdeles hasarderet overhaling i sin sølvgrå Mazda. Det skete et sted på vejen, hvor overhaling er forbudt.

En 30-årig kvinde og en 53-årig mand omkom ved ulykken

Den tiltalte har erkendt sig skyldig i hensynsløs kørsel og uagtsomt manddrab.

Foto: TV MidtVest/Privatfoto

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top