Sponsorer klar til Skaldyrsfestival

Med over 10.000 besøgende sidste år, markerede Skaldyrsfestivalen sig som et af de store imagemæssige fyrtårne på Mors. Men det koster at lave sådanne store arrangementer. Og i år har sponsorerne været ekstra flinke.

– Både store som små sponsorer bakker op om Skaldyrsfestivalen igen i år og de er en uvurderlig støtte både med økonomi, materialer og råvarer. Vi er dybt afhængige af deres hjælp, da der er mange udgifter forbundet med etablering og afvikling af festivalen, så uden dem ingen festival, siger sponsoransvarlig Tonny Nedergaard.

Sponsoraterne til Skaldyrsfestivalen er delt op i Hoved-, Råvare-, Plads-, Guld-, Sølv og Bronzesponsorer.

– De to hovedsponsorer Jyske Bank og Vilsund Blue støtter udover penge og råvarer også Skaldyrsfestivalen med mandskabshjælp, da de bemander en bod med godbidder. Jyske Bank står for salg af fiskefrikadeller og Vilsund Blue for salg af forskellige retter med muslinger og salget går ubeskåret til Skaldyrsfestivalen. Vi er dybt taknemmelige for, at de udover sponsoratet også yder mandskabshjælp, da vi har brug for mange hjælpere til afviklingen af festivalen, siger sponsoransvarlig Tonny Nedergaard.

To andre sponsorer som yder en stor støtte både passiv og aktiv er, Råvaresponsor Dansk Skaldyr Center som leverer mange kilo muslinger og er til stede med udstilling og sejlads fra festivalpladsen og vores Pladssponsor Tømmergaarden, der på festivalpladsen vil præsentere tilberedning af Skaldyr og fremvise nogle af deres produkter.

– At vore fire store sponsorer udover støtte, er aktive på selve dagen viser os i Skaldyrsfestivalen og omverden at de vil festivalen og ser en stor værdi i Skaldyrsfestivalen som det lokale fyrtårn på Mors, siger Tonny Nedergaard.

Forfatter

Related posts

Top