SparNord stopper nordjysk bankfusion

Med et krav på 2 mia. kr. for at købe sig ud af et 55% ejerskab af Nørresundby Bank, har SparNord stukket en kæp i hjulet på den fusion af Nørresundby Bank og Nordjyske Bank, som man har arbejdet på siden oktober.

Hvis der kommer en afklaring mellem Nørresundby Bank og Spar Nord Bank, vil forhandlingerne om fusionen blive genoptaget, oplyser Nordjyske Bank til Fondsbørsen.

De to banker har tilsammen 125.000 kunder, og det var planen, at de fra starten af 2015 skulle slås sammen. Navnet på den nye bank skulle være A/S Nordbank, og hovedkvarteret skulle ligge i Nørresundby.

Forfatter

Related posts

Top