Sparekassen Thy i fuld gang i ny Viborg afdeling

Sparekassen Thy kommer til at ligge centralt, når man åbner en ny afdeling i Viborg.

Afdelingsdirektøren, privatrådgivere, erhvervsrådgivere og en administrativ medarbejder er kørt i stilling – klar til at indtage Vestergade 2 lige i hjertet af Viborg.

– Vi har glædet os meget til melde vores nye adresse ud. Vi har fået en super god placering, der er helt perfekt for vores tilstedeværelse i Viborg, fortæller afdelingsdirektør Flemming Nyvang.

I løbet af de næste par måneder vil Sparekassen Thy løbende offentliggøre navnene på medarbejderne. Men, så længe de er i et ansættelsesforhold i andre pengeinstitutter, er det ikke muligt at løfte sløret for, hvem man har fået på holdet.

God aktivitet i Viborg
Der er allerede godt gang i dialoger med kundeemner i Viborg. Møderne har indtil videre været afholdt hjemme hos folk privat, men naturligvis også i virksomhederne, når det drejer sig om erhvervskunder.

Lokalerne på Vestergade 2 skal bygges om over de næste måneder, så de matcher kravene til en moderne bank. Mens arbejdet står på, vil medarbejderne være at finde på 1. og 2. sal i bygningen.

Kunderne kan allerede nu kontakte afdelingen i Viborg.

Foto : Sparekassen Thy

 

Forfatter

Related posts

Top