Sparekassen Thy ansætter ny investeringsdirektør

Sparekassen Thy tager et markant skridt i arbejdet med formuepleje og investering. Som led i et strategisk fokus har sparekassen oprettet en ny stilling som investeringsdirektør og ansat Ove Lauritzen Jensen på posten. 

– Vi har en klar ambition om at stå endnu stærkere inden for formuepleje og investering. Med Ove får vi en kapacitet med stor erfaring, som skal drive udviklingen, styrke vores kundetilbud og lede vores dygtige investeringsspecialister på tværs af vores filialnet, fortæller Ole Beith, direktør i Sparekassen Thy.

Ove Lauritzen Jensen har mere end 25 års erfaring fra den finansielle sektor, herunder som investeringschef i flere pengeinstitutter og de seneste 11 år som Relationship Manager i fondsmæglerselskabet Stonehenge. Han ser et stort potentiale i at styrke Sparekassen Thys position:

– Området for investering og formuepleje i Sparekassen Thy er enormt solidt, og der er store ambitioner om at ville endnu mere. Samtidig tilgår sparekassen overordnet området med en grundfornuftig og langsigtet tilgang, hvor kundernes midler er i trygge hænder. Dét fundament glæder jeg mig til at bygge videre på, fortæller han.

Løsninger til alle typer af investorer 

Med ansættelsen af en investeringsdirektør skal Sparekassen Thy styrke området overfor flere typer af investorer – både dem der vil handle selv, dem der investerer lidt hver måned samt erhvervs- og private banking-kunderne, der har brug for professionel rådgivning hele vejen rundt om deres formue.

– Vi får blandt andet fokus på at udvikle stærkere koncepter, samarbejde med flere af landets dygtige kapitalforvaltere og tilbyde løsninger, der matcher kundernes behov, afslutter Ove.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Topnyheder

Rekordpublikum fejrede Limfjordens skaldyr: Jesper Knudsen tog 14. DM-guld i træk

Tusindvis af gæster strømmede til Nykøbing Mors under Østers- og Muslingepremieren 2026, hvor Jesper Knudsen igen skrev historie, verdensmester Bjarke Jeppesen imponerede publikum, og nye gastronomiske oplevelser satte rekordweekenden i feststemning.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Østers-kongen siger farvel: Jesper Knudsen jagter sin 14. DM-titel i sin sidste konkurrence på Mors

Jesper Knudsen fra Grindsted kan fredag aften vinde sit 14. danske mesterskab i østersåbning. Men uanset resultatet bliver det hans sidste optræden ved DM under Østers- & Muslingepremieren på Mors.
3 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy fik smæk af stærkt Sønderjyske-hold

Mors-Thy startede bedst, men Sønderjyske tog hurtigt kontrollen. Viktor Bergholt scorede otte mål, mens Thorsten Fries stod med 15 redninger i 34-24-sejren.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.