Spar Nord får bøde på halvanden million kroner

Spar Nord har accepteret en bøde på 1,5 millioner kroner for at have afvist en vekselvirksomhed som kunde.

Selv om en potentiel kunde også er en konkurrent, må en bank ikke afvise kunden af den grund.

Det slår Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fast i en sag, hvor Spar Nord har accepteret en bøde på 1,5 millioner kroner for at have overtrådt betalingsloven.

Spar Nord afviste blandt andet at give vekselbureauet Vexel adgang til bankens kontotjenester med den begrundelse, at Vexel var en konkurrerende virksomhed.

Men det strider mod reglerne om, at betalingsinstitutter også skal have mulighed for at have en konto i en bank, og at bankerne ikke må diskriminere.

– Reglerne forpligter pengeinstitutter til at give betalingsinstitutter adgang til pengeinstitutternes kontotjenester, netop for at betalingsinstitutter reelt kan konkurrere med blandt andet bankerne.

– I den konkrete sag har Spar Nord afvist et betalingsinstitut blandt andet med den begrundelse, at det driver konkurrerende virksomhed, og det er klart ulovligt, siger kontorchef Michael Høg Riis fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen i en kommentar til bøden.

Spar Nord blev i maj overtaget af Nykredit.

/ritzau/

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Markant fremgang på Hanstholm Havn: Omsætning stiger med 28 procent

Udviklingen er båret af øget trafik og en styrket kommerciel indsats på havnen kombineret med en effektiv drift og et vedvarende fokus på omkostningsstyring.
3 min read
Kultur, Mors, Topnyheder

Nordmors samler hele øen i stort kulturløft: “Vi vil vise alt det, vi kan sammen”

Bag initiativet står Nordmors Erhvervsudvikling, Nordmors Beboerforening og Nordmors Friskole.
2 min read
Alarm 112/114, Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Indbrud stiger igen – markant udvikling i Thy og Mors

Antallet af indbrud i private hjem er igen stigende på landsplan – og udviklingen rammer skævt i Nordjylland, viser nye tal fra Danmarks Statistik.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.