Spar Nord afviser fusionsrygter

SparNord afviser endnu en gang, at man er på vej ind i et finansielt ægteskab med Nykredit.

Det er Økonomisk Ugebrev, der vurderer, at Spar Nord Bank er på vej til at blive en del af ny storbank, som vil blive bygget op om Nykredit.

– Vi afskriver det på alle mulige måder, siger Leif Lind Simonsen, der er pressechef i Spar Nord Bank, til TV2/Nord.

Analysen peger blandt andet på, at Nykredit nu ejer 10 procent af aktionerne i den nordjyske bank, at de to banker nu er i samme bankdatasamarbejde, og at Spar Nord Banks direktør sidder i Nykredits bestyrelse.

– Argumenterne i analysen er gode, men det er slet ikke noget, der er i vores bevidsthed, siger Leif Lind Simonsen.

Forfatter

Related posts

Top