Spar købmænd satser på 15 butikker i Thy

De lokale Spar købmænd Jens Rysgaard Andersen, Kristian Stærk og Anders Nyby, der driver butikker i Snedsted, Koldby, Thisted samt i hvidbjerg på Mors, vil udvide til op imod 15 butikker de kommende år.

– Vi når ikke at købe i år, men i løbet af første og tredje kvartal næste år regner vi med at overtage to butikker. Vores planer siger to om året de kommende år, fortæller Jens Rysgaard til Dansk Handelsblad.

Han vil dog ikke sætte navn på de to butikker endnu.

Nøgleordet for ekspansionen hos de driftige købmænd er effektiv drift. Blandt andet ligger administrationen i Snedsted, al mad ud af huset i Thisted og al vareudbringning i Koldby.

Foto : Karsten Mortensen, TV MIDTVEST

Forfatter

Related posts

Top