Souschef fra avis til LimfjordsTeatret

Anne Mette Riis forlader Morsø Folkeblad med udgangen af oktober og starter som kommunikationsmedarbejder på LimfjordsTeatret den 1. december.

– Man siger ikke farvel til en arbejdsplads, man har været på i noget, der ligner en menneskealder, uden et vist vemod. Jeg har været utrolig glad for at være på Morsø Folkeblad – og har gennem årene haft mange spændende opgaver og et meget varieret arbejde, siger Anne Mette Riis.

Hun ser frem til at blive en del af LimfjordsTeatret.

– Det er er et vildt spændende hus, som går ind i en helt ny fase med byggeriet af Det Ny Limfjordsteater på Limfjordsvej. For mig er det lidt af et drømmejob – og jeg glæder mig til at tage hul på en helt ny epoke i mit arbejdsliv. Og så glæder jeg mig til at skulle læse Morsø Folkeblad som almindelig læser uden at kende indholdet på forhånd, siger Anne Mette Riis.

Også på LimfjordsTeatret

Forfatter

Related posts

Top