Sommerhusejere skal betale mere i skat for at udleje privat

Salget af sommerhuse gik helt amok i 2017, men efter bare fire måneder af det nye år ser det ud til, at 2018 bliver endnu vildere. Nye fra Boligsiden.dk viser, at april måned bød på over 800 sommerhushandler – 13% flere end for et år siden, og dermed den bedste april måned siden 2010.

Men hvis du er en af dem der har investeret i et sommerhus, med det formål at udleje det privat – så kan det godt være, at du får en lang næse.

Der er nemlig udsigt til en skattemæssig afklapsning til ejere af sommer- og fritidshuse, hvis de på egen hånd udlejer deres ferieboliger.

Således må de nøjes med et fradrag på 11.000 kroner om året, mens fradraget bliver hævet til næsten det firedobbelte – 40.000 kroner – for sommerhusejere, der lejer ud via et udlejningsbureau. Det skriver Politiken idag.

Camoufleret statstilskud
Formålet med det relativt lille fradrag er at få ryddet op i en sort økonomi, hvor det er umuligt at kontrollere, om sommerhusejere betaler skat af deres lejeindtægter. Kontrollen er derimod effektiv, hvis et bureau står for udlejningen. Her bliver alle lejeindtægter nemlig automatisk indberettet til Skat.

Foreningen Danske Sommerhusejere – Fritidshusejerne mener ikke, at sommerhusejere lejer ud for at snyde med skatten, men først og fremmest for at undgå udlejningsbureauerne honorarer, lyder det.

– Nu sender regeringen så et camoufleret statstilskud til de store bureauer, der i forvejen skovler penge ind. Det er dybt betænkeligt, siger foreningens formand, Kim Juhlin, til Politiken.

Det er hans vurdering, at udlejningsbureauerne i gennemsnit kræver 30 til 40 procent af sommerhusejernes lejeindtægter.

Arkivfoto: Christian Kjeldsen

Forfatter

Related posts

Top