Sommer med eventyr på Limfjorden

Igen i år arrangerer VisitMors/Morsø Turistbureau spændende sejlture på Limfjorden. Allerede fra d. 10. juli er der mulighed for at ’Ø-hoppe’ til Fur og Livø med den trofaste, hyggelige turbåd Bertha K.

Livø er fredet samt fri for biler, så 3 timer på denne naturperle vil få dig til at glemme tid og sted. Fredet er også de sæler, der er gode chancer for at spotte undervejs på turen – Livø Bredning er nemlig et beskyttet sælreservat.

VisitMors/Morsø Turistbureau tilbyder derudover, fra d. 12. juli, også en ’Sælsafari’. Her sejler skibet til Blinderøn, hvor sælerne ligger i store klaser og nyder aftensolen – så her er god mulighed for at komme tæt på de knurbehårede vanddyr. På safarien er der ligeledes mulighed for at nyde en lækker 2-retters menu.

Blinderøn huser til tider ca. halvdelen af Limfjordens bestand på 1000 sæler – ”nyd den jyske juli-aftensol med et godt måltid mad, og oplev en del af Limfjordens unikke dyreliv” opfordrer turistchef Bente Kristensen.

Foto : Morsø Turistbureau

Som noget nyt i år tilbyder vi også Sælsafarituren som eftermiddagstur søndag den 29.7 & 18.8. På disse ture kan eftermiddagskaffen selvfølgelig tilkøbes

Aftenture er også på programmet i år fra både Nykøbing Havn og fra trinbrættet ved Sallingsund. Nyd det betagende landskab omkring Sallingsundbroen og det flotte område ved Legind Vejle set fra søsiden. På denne tur er der mulighed for at købe en let Tapasanretning eller sandwich.

Praktisk info
Ø-Hop til Livø: Tirsdage og torsdage i perioden 10.7 – 16.8

Ø-Hop til Fur: Tirsdage og torsdage i perioden 10.7 – 16.8

Sælsafari til Blinderøn: Tirsdage i perioden 12.7 – 18.8

Billetter kan købes på www.visitmors.dk eller ved henvendelse til VisitMors / Morsø Turistbureau tlf. 97720488 eller mt@visitmors.dk

Se alle sejlturene på www.visitmors.dk eller få en gratis brochure på Morsø Turistbureau

Forfatter

Related posts

Top