Sofie Kibsgaard holder Danmark på sejrskurs

Morsø Golfklubs stortalent Sofie Kibsgaard viser lige nu storform i forbindelse med Copa Sotogrande, også kendt som European Nations Cup.

Med en score i +3 er hun på en delt fjerdeplads individuelt, og samtidig kan hun tage æren for, at Danmark i holdkonkurrencen er på femtepladsen med kun fem slag op til de førende hollændere, skriver Golf.dk.

Sofie Kibsgaard har haft godt gang i spillet i årets tidlige internationale turneringer. I Portuguese International klarede hun cuttet og fik fire runder i benene. En måned senere nåede talentet fra Morsø 1/8-finalen i Spanish Ladies Amateur, og senest sneg hun sig ind i top-10 ved Italian International.

Foto: Brian Rasmussen/Dansk Golf Union

Forfatter

Related posts

Top