Søren Goul genopstiller til kommunalvalget for Venstre Mors

Søren Goul fra Sundby Mors har besluttet at genopstille til kommunalvalget i november. Søren blev valgt ind i kommunalbestyrelsen for 3,5 år siden og har fundet stor mening i arbejdet.

Det skriver Venstre Mors i en pressemeddelelse.

Søren har mere end 40 års erfaring som selvstændig erhvervsdrivende med virksomheden Champost og har en stærk tilknytning til Sundby og Vestmors. Det var netop den kombination af erhvervserfaring og lokalkendskab, der fik ham til at stille op første gang.

“Jeg mener, vi skal gøre det mere enkelt at drive virksomhed på Mors – og vi skal sikre, at kommunen altid agerer som en reel samarbejdspartner over for de private aktører, der hver dag bidrager til udviklingen og arbejdspladserne på øen”, fortæller Søren Goul.

I sin første periode har Søren blandt andet, udover at sidde i Socialudvalget, været bestyrelsesformand for Morsø Forsyning.

“Det har været en vigtig opgave at skabe stabilitet og sikre, at vi som forsyning er klar til at imødegå den udvikling, vi står overfor,” siger han.

Søren går til opgaven med både erfaring og engagement – og glæder sig til fortsat at bidrage til udviklingen af Mors.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vingegaard kritiserer farlig finale i Paris-Nice

Etapen blev først ændret og siden forkortet to gange, inden rytterne endte med kun at køre 47 kilometer mod mål i Isola.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Mors-Thy startede stærkt – men Aalborg og Hoxer trak fra

Mors-Thy Håndbold kom bedst fra land, men måtte til sidst se sig slået 33-26 af Aalborg Håndbold lørdag.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

ABC gav Majbritt mod på job igen

Gennem et kommunalt ABC-forløb fandt Majbritt Skjernø vejen tilbage til arbejdsmarkedet og til en gladere hverdag.
6 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.