Søe-Larsen: – Nogle gange fejler samarbejdet

Igår fortalte formanden for Social- og Sundhedsuvalget i Thisted Kommune, Ida Pedersen (Socialdemokratiet), at hun vil kræve en redegørelse fra forvaltningen i sagen om familien Olesen fra Vorupør.

I sidste uge stod moderen i familien, Natascha Olesen, frem og fortalte om mange op- og nedture og slåskampe i forbindelse med hendes 3-årige søn, Oliver Olesens, kamp mod Thisted Kommune.

Nu melder et andet kommunalbestyrelsesmedlem sig på banen i sagen. Casper Søe-Larsen (Liberal Alliance), der er medlem af Børne- og Familieudvalget skriver i en kommentar til LimfjordUpdate.dk, at han ikke kan kommentere på den konkrete sag, men:

Casper Søe-Larsen.

– Overordnet har alle dog krav på et fyldestgørende og velbegrundet svar på deres sagsbehandling. Jeg er meget bevidst om at der i en kommune er mange ansatte- og forvaltninger der skal samarbejde. Dette fejler desværre nogle gange fuldstændigt. Men jeg er overbevist om at ingen møder op på arbejde, med det mål, at give borgere en dårlig oplevelse.

– Det er politikernes ansvar at skabe de overordnede rammer for, hvordan kommunens ansatte kan udføre deres arbejde, herunder samarbejde mellem forvaltninger og afbureaukratisering i kommunen. Et arbejde jeg er meget positiv overfor.

Forfatter

Related posts

Top