Socialområdet har brug for en ekstrabevilling på 11 mio. kr.

Det Sociale Udvalg i Morsø Kommune har besluttet, at anmode om en ekstrabevilling på ikke mindre end 11,3 millioner kroner for at få budgettet til at hænge sammen.

– Vi må inden for det sociale erkende, at vi på nuværende ved 3. budgetopfyldning har et merforbrug på ca. 6 mio. kroner på den aktivitetsbestemte medfinansering som vi ingen indflydelse har på. Det er fuldstændig uacceptabelt at vi får den ene regning efter den anden uden at vi kan se hvad vi betaler for, fortæller Socialudvalgsformand Henning Sørensen.

Formand for Det Sociale Udvalg i Morsø Kommune, Henning Sørensen. Foto: Morsø Kommune

– Den anden del er inden for vores hjemmepleje. Her har vi et øget forbrug af timer på grund flere komplekse borgere som i dag bliver udskrevet meget før end tidligere, samtidig med at vi bliver flere ældre kommunen, siger han.

På hjemmeplejedelen forventer man et merforbrug på 5, 6 mio. kroner.

– Vi har stadig godt styr på butikken hvor vi de senere år har haft et mindre forbrug i forhold til budgettet. Vi har de samme de samme kvalitetsstandarder som vi har haft i mange år, men har i år forsøgt at ramme et 0 i budgettet ved at skære til, uden at fortage besparelser. Det viser sig nu bliver til et merforbrug i forhold til det budgetterede, fortæller udvalgsformanden.

Anmodningen skal nu behandles i de forskellige udvalg, inden kommunalbestyrelsen træffer en beslutning på et møde i starten af det nye år.