Af Ib Poulsen, Folketingskandidat for Borgernes Parti

Regeringen giver nu udtryk for, at man bekymrer sig om danskernes helbred og den såkaldte tredje alder. Derfor vil man forbedre Arnepensionen, fordi mange mennesker ifølge regeringen bliver nedslidt af et langt arbejdsliv. Den bekymring er i sig selv forståelig.

Men hvordan hænger det sammen med andre beslutninger fra samme regering?

Statsminister Mette Frederiksen har tidligere sagt, at vi skal arbejde mere – også efter klokken 17 ved samlebåndene. Samtidig har regeringen afskaffet Store Bededag, hvilket i praksis betyder, at danskerne skal arbejde en ekstra dag om året.

Det er en dag, mange tidligere brugte sammen med familie, børn eller børnebørn – en pause, hvor man kunne hente ny energi til endnu en uge på arbejdsmarkedet. Hvis regeringen virkelig er bekymret for nedslidning, virker det selvmodsigende samtidig at øge arbejdsbyrden.

Derfor fremstår udspillet om Arnepensionen for mange som svært at få til at hænge sammen. På den ene side taler man om hensyn til nedslidte lønmodtagere. På den anden side gennemfører man politik, der betyder mere arbejde.

Når et pensionsudspil samtidig kommer i en tid, hvor der er valgkamp, kan man ikke undgå at spørge sig selv, om der også ligger politiske overvejelser bag timingen.i daglig tale : valgflæsk.

For mange danskere giver det samlede billede derfor indtryk af en politik, der taler i flere retninger på én gang. Hvis man vil tages alvorligt i debatten om nedslidning og pension, kræver det først og fremmest sammenhæng mellem ord og handling.