Socialdemokrater med fokus på ligestilling og demokrati

Socialdemokratiet havde igår besøg af Folketingsmedlem Karen Klint.

Hun startede sit besøg hos Thisted Gymnasium, hvor samfundsfagsklasserne tog del i debatten omkring ligestilling. Udover at diskutere ligestilling i politik, blev der også snakket om opfattelsen af ligestilling i samfundet.

– Jeg prøvede at spørge gymnasieeleverne om de ville være tilfredse med en kommunalbestyrelse af enten kun mænd eller kvinder. Det var der delte meninger omkring blandt de unge. Flere af eleverne oplever, at der allerede var ligestilling og at de ikke skelnede imellem køn når der skulle stemmes, fortæller Mette Kjærulff der er kandidat til kommunalbestyrelsen i Thisted.

Karen Klint fortsatte sin tur videre til FOA, hvor emnet var det samme, samt vigtigheden i at været et bredt repræsentativt udvalg af både kvinder, etniske minoriteter og unge mennesker i kommunalbestyrelsen.Hun gav desuden sit bud på hvordan man styrker samarbejdet mellem kommunal politik og landspolitik.

Til stede var Gruppeformand Ulla Vestergaard, Kommunalbestyrelsesmedlem Ida Pedersen KB-kandidaterne Jane Rishøj og Mette Kjærulff, samt de to regionskandidater Bente Bang og Hanne Korsgaard.

Forfatter

Related posts

Top