Soc.dem : Er Hans Ejner en værdig borgmester?

Læserbrev af Knud Boll
Kandidat for Socialdemokraterne til kommunevalget på Mors

Er Hans Ejner en værdig borgmester?

”Bogholderborgmesteren” tåler ingen kritik, og jeg tror, han er sur på mig, fordi jeg kalder ham bogholderen, som jeg stadig mener. Han har været borgmester i den nemmeste periode i de sidste 20 år. Han overtog en kommune med sund økonomi og med opsving i økonomien og vækst i hele landet. Når han svarer på mine læserbreve, starter han med at kalde mig citatfusker og jeg ikke har styr på noget. Med andre ord, går han efter manden i stedet for bolden, det kan også være meget svært med en fornuftig tilbagemelding. Lene Kibsgaard (venstre) skrev forleden i et læserbrev, at venstre overtog fra socialdemokraterne et hus uden fundament og med risiko for sammenstyrtning. Det er dog det værste sludder jeg har læst. Som jeg skrev i det sidste læserbrev ”venstre må have en dårlig hukommelse”. Hold jer nu til sandheden. Jeg spørger nu Hans Ejner om hvad der er rigtigt. Overtog du et hus uden fundament, eller overtog du en kommune med sund økonomi? Hvis du nu må indrømme du overtog en kommune med sund økonomi, har I virkelig et troværdighedsproblem i venstre. Du må hellere selv skrive dine læserbreve fremover.

Al erfaring viser at erhvervslivet trives bedst i kommuner med socialdemokratisk ledelse, og jeg vil være garant for at erhvervslivet får bedre vilkår i Morsø Kommune. Derfor havde jeg også på partiets vegne inviteret formanden for folketingets erhvervsudvalg Morten Bødskov, til Nykøbing i fredags hvor vi besøgte Frontego og talte med DI formanden og derefter til Morsø Erhvervsråd som fik mulighed for at forelægge deres meninger og ønsker.

Så derfor skal du stemme på mig personlig, nr. 3 på stemmesedlen, Knud Boll

Forfatter

Related posts

Top