Snestormslignende tilstande har kurs på Danmark

Snestormslignende tilstande kan meget vel være under opsejling i den kommende weekend.

For første gang denne vinter vil et udbredt snevejr nemlig bevæge sig ind over Danmark fra vest i løbet af søndagen. Samtidig vil det blæse kraftigt op fra sydøst og øst.

– Den kolde luft, som fra onsdag er begyndt at indtage landet, bliver sat under angreb fra lunere luftmasser, der blæser op mod Danmark fra sydvest, skriver TV2 Vejret.

Snevejrets udbredelse søndag klokken 16. Måske vil nedbøren kunne falde som isslag over den vestlige del af landet. Foto: TV 2 VEJRET

Snevejret begynder i den vestlige del af Jylland søndag formiddag og breder sig efterhånden videre mod øst. Her vil sneen formentlig nå frem sidst på eftermiddagen eller først på aftenen.

Risiko for snefygning
I hele søndagsdøgnet vil der generelt kunne falde mellem fire og otte centimeter sne, selvom de præcise nedbørsmængder i sagens natur fortsat er meget usikre.

Kombinationen af sne og kraftig blæst vil give udbredt snefygning, som vil kunne danne driver og give trafikale udfordringer. Det vil især ramme vejstrækninger i det åbne landskab, som er øst- eller vestorienterede, således at vinden blæser ind fra siden og flytter sne fra markerne udover vejbanen.

Fortsat usikkerhed
Udsigten til barskt vintervejr i løbet af søndagsdøgnet synes meget sikker, men de præcise detaljer er fortsat forbundet med en vis usikkerhed.

Derudover er der en risiko for, at en del af nedbøren en overgang kan falde som isslag.

Snevejrets udbredelse søndag klokken 19. Måske vil nedbøren kunne falde som isslag over den vestlige del af landet. Foto: TV 2 VEJRET

Forfatter
Tags ,

Related posts

Top