Sneen har væltet ned over store dele af Nordvestjylland og det betyder blandt andet, at folkeskolerne på Mors holder lukket torsdag. Det gælder også for Thisted Gymnasium, Thisted Handelsgymnasium, Morsø Gymnasium, Morsø Handelsgymnasium, Teknisk Gymnasium Thisted og Business Nordvest. Øvrige uddannelser hos EUC Nordvest gennemfører undervisningen.
Der kan være flere friskoler, folkeskoler og uddannelsesinstitutioner i Nordvestjylland, der i dag har ændret undervisning. Husk at checke information på AULA for Folkeskolerne, og mail/sociale medier for de øvrige skoler og uddannelsesinstitutioner i dit lokalområde.
De lokale kommuner startede snerydningen i nat, og de større veje er farbare, mens der kan være problemer på de mindre veje. Der er udsendt varsel om sne- og isglatte veje i Nordvestjylland mens meldingen lyder på sneglatte veje i Thy.
Dele af skolebusdriften i Thy – blandt andet i Hurup – samt på hele Mors er indstillet.
NT forventer forsinkelser og enkelte aflysninger på busdriften, så hold øje med rejseplanen.dk – og trafikinfo.dk for information om vejene.
Foto : Albert Stoynov, Unsplash





