En kvinde i 20’erne er tiltalt for hærværk efter klimaaktionen mod et maleri til et trecifret millionbeløb på Statens Museum for Kunst (SMK).
Det fremgår af en aktindsigt for Ritzau har fået.
Ifølge anklageskriftet deltog hun sammen med to andre i aktionen, hvor der blev kastet orange maling mod André Derains mesterværk Kvinde i chemise.
Malingen ramte ikke selve lærredet, men rammen blev beskadiget. Kvinden er tiltalt for at have forvoldt skader for 15.354,22 kroner.
Museumsdirektør Astrid la Cour understreger, at klimadagsordenen er vigtig, men kalder det alvorligt, når kunstværker bruges til aktivisme.
– Som museum er en af vores vigtigste opgaver at passe på kunsten for at sikre både nutidige og fremtidige generationers adgang til vores fælles kulturarv. Derfor beskytter vi kunsten mod alt fra klimaforandringer og brand til tyveri, aktivisme og hærværk, skriver hun til Ritzau.
Straffesagen mod kvinden behandles i Københavns Byret i november.
Foto af Astrid La Cour : Hans Ravn



